BORDING
LOKALHISTORISK FORENING

Vil man vide noget om, hvordan det var at leve i de sidste årtier før 1900, eller vide noget om, hvordan dagligdagen foregik dengang, så vil det være en god ide at læse Chr. Hvirgel Christensens beretninger om mangt og meget.

Chr. Hvirgel Christensen eller Kræn Hværgel som han I daglig tale blev kaldt, var god til at lægge mærke til hvad der foregik og desuden var han god til at resonere over det hændte.

Næsten altid kunne han få tingene vendt til det positive. Og så var han en usædvanlig dygtig fortæller og ville gerne snakke.

Om den første tid beretter Kræn Hvergel sådan:

Så begyndt a mi virkefelt her. Kuen wa der ingenting å. Det wa tosken, det wa sool. Dæ wa noue katofle. A started me å samle katofle op po æ mark hvor dæ  nu a skuel (På Løvstien). Besætningen wa fir gammel kye, å di wa maue. Så wa dæ et par stud, dem wa dæ æt fue te. Så kom Chr. Bueholt. Han had` jo æ goe hæ op østen for mæ. Så spue a ham, om han æt vil kyw mi stue, for han had fue. A vil æt kyw dem, såh han. Så såh a: A ve æt hwa a ska gjø ve dem. Hvis a no vil gi dæ dem, hwa sæj´er do så? Han såh, han vil æt ha dem. Men så sol a dem sjel hen o æ foror, å da had æ stude æt mi katofle. A sol

I 1888 skriver lærer L. Højmark fra Bording i Herning Folkeblad:

Det er længe siden, læserne har hørt noget fra os her oppe i den østlige del af Hammerum Herred. Her sker ikke noget videværdigt, livet går sin jævne, trevne gang med slid og slæb, og derfor har Deres brevskriver givet sig god tid…. Men vor holdeplads bliver nu station og stationsbygningen nærmer stærkt sin fuldendelse…..

Der er sidste år bygget en del ved stationen. Købmand J. C. Nielsen har opført en større bygning, hvor han i fremtiden agter at drive sin efter egnens forhold betydelige købmandsforretning.

Købmand Niels Henriksen 1866 – 1954 -1. del

Når man taler om betydningsfulde mænd i Bordings historie, kan man ikke undgå at nævne købmand Henriksen. Han havde købmandsforretning i Bording fra 1908 på pladsen hvor Super Best lå.

I 1952 overlod han forretningen til svigersønnen Th. Alsnæs Andersen, men havde dog stadig sin gang i forretningen indtil sin død i 1954.

Købmand Niels Henriksen livsforløb i kort version: Han blev født i Them d. 8 april 1866. Som 10 årige kom han ud at tjene som

Da købmand Henriksen den 8. marts 1908 købte den netop nedlagte brugsforening og omdannende den til en købmandsforretning, sagde folk i Bording, at det var tåbeligt.

Der var i forvejen 4 købmænd, så der var ikke basis for flere købmænd. Men det blev hurtigt gjort til skamme.

Via dygtig købmandskab og god kundekontakt skabte Købmand Henriksen en god forretning og blev i mange mange år en af de førende forretningsdrivende i Bording indtil han i 1952 afstod forretningen til svigersønnen Th. Alsnæs Andersen. Han vedblev

På en mark i Ravnholt i 1849 løb en dreng rundt og gjorde store tanker, mens han så efter dyrene. Hans stedfar, Kresten Christensen, drev gården. (Hulvejen nr.1). Som bibeskæftigelse havde han lidt salg af diverse ting så som sukker og salt og andre kolonialvarer. Og det var det drengen var så optaget af. Han så op til sin stedfar. Hans rigtige far, Niels Jensen, havde han aldrig kendt. Han var død det samme år, som han blev født – i 1837 - kun 36 år gammel. Manden havde efterladt konen, Maren Jacobsdatter, med 5 børn i alderen 0 til 11 år. (0, 3, 7, 9 og 11år). Men allerede samme efterår var moderen blevet gift igen med Kresten Christensen fra Bodholt.

De første år efter brylluppet i 1865 boede Hansine og Jens Christian Nielsen i Ravnholt. Sammen fik de 6 børn: Niels Christian (1870), Niels Lund (1871), Martin Jacob (1874), Carl (1875), Bendise Marius (1876), og Maren Kjestine (1880). Alt tegnede lyst og godt for dem og deres dejlige børneflok. De første år boede de i Ravnholt og trivedes dermed også økonomisk. Men det skulle dog blive i Bodholt og Bording stationsby, de for alvor skulle sætte deres aftryk og sætte rod. Jens Christian skuede hele tiden fremad. Hvad kunne nu betale sig! Hvad var der fremtid i! Hvordan kunne han bedst mulig bruge sit handelstalent? Helt tilbage i 1868 kom det på tale at anlægge en jernbane linje

Barndom

Sine Bak er født den 9. april 1895

Egentlig hed hun Nielsine Jensen – født Frederiksen, men kun få kender hende under dette navn.

Sine var datter af Frederik og Kathrine Frederiksen, Hestlund. De var fra henholdsvis Pederstrup og Øster Bording og blev gift den 30. oktober 1878. De boede først i Elsborg, siden i Skræ inden de kom til Hestlund i 1885. De fik 8 børn, hvoraf de sidste 4 er født i Hestlund og Sine som den næstsidste.

Ejendommen, forældrene købte, lå lige over for kroen (Skyggevej 19)

Om mi bette tid.

Sine Bak på hendes 85 års fødselsdag i 1980. Cirka på den tid hun fortalte sine erindringer.

”Om mi bette tid” handler om Sine Baks tidlige barndom på ejendommen, der lå lige nabo til kroen i Hestlund, næsten der hvor den nuværende Skyggevej skærer forbi kroen,  Skyggevej 19.  

Sines fortællinger giver et godt indblik i datidens leveforhold. Hun får fortalt om fattigdom, sammenhold, uldhandlerlivet og meget mere.

Skolegang omkring år 1900

Vi har alle gået i skole og kender udmærket til, hvordan det er. Men tiden og de sociale forhold ændrer alligevel vilkårene for skolegang. Hvordan børn i dag oplever skolegangen er meget forskelligt for hvordan jeg f.eks har oplevet skolegangen. Jeg har netop selv lige fortalt børn om mine oplevelserne. De syntes det var meget forskelligt fra deres verden. Hvordan var det så mon for mine bedsteforældres tid. Lige så forskelligt?

Alligevel kan vi alle nikke genkendende til nogle af oplevelserne.

Her følger Sine Baks erindringer om hendes skolegang hos skolelærer Marquard Madsen

Ane Bjerg – Tage Bjergs Bedstemor – blev født den 14. april 1856 som nr. 2 af en søskendeflok på 4. Hendes forældre var Kirsten og Niels Jensen Skov. Hendes far var i en periode på 14 år sognefoged i Bording.

Ane Bjerg (1856-1939) havde en fantastisk hukommelse og var en ivrig  fortæller.

 Som 14 årige kom hun ud at tjene. I 7 år – indtil hun blev gift – tjente hun hos sin farbror, Laust Jensen, som havde gården Østergård i Ravnholt (Hulvejen 1) – den selvsamme gård, som var Bordings første købmands, J. C. Nielsen, barndomshjem.

Ane Bjerg var en glimrende fortæller og huskede rigtig godt. Hun har givet mange gode erindringer til glæde for eftertiden.
I gamle dage var lægevidenskaben ikke så langt fremme. Derfor betød overtro og hekseri en hel del. Og dog… eller som Ane Bjerg fortæller til H. P. Hansen: Ja, di ka´ no sæj´ hva di vel om öwertrow`, men dæ æ no nøj` te. Om sygdomme Således beretter Ane, at da hun var 14 år, havde hun en slem plads og da fik hun en fæl tandpine. Nu

Mejeribestyrer i Bording fra 1890 til 1927
Møller i Bording fra 1896 til 1911
Medstifter og i bestyrelsen for Bording Vandværk fra 1915
Medstifter og i bestyrelsen for Bording Forsamlingshus fra 1922
Formand for Bording Borger- og Håndværkerforening 1915-17

Jeg er født den 13. maj 1918 i Salten i Them sogn, hvor mine forældre på det tidspunkt boede. Min far ville egentlig gerne have været i lære som smed eller noget lignende med maskiner og teknik. Men hans far modsatte sig dette, og han fik valget mellem at blive landmand eller købmand. Min far valgte at blive købmand, og købte i 1916 en købmandsforretning i Salten. Det var i tiden under den første verdenskrig, så min far blev indkaldt til militærtjeneste. Min mor måtte derfor i perioder passe både hjemmet og forretningen, hvilket var en hård opgave.