Bording skoler

Bording Skole før og efter skolelov af 1814

i Bording Kirkeby

Vi fejrer i år 200 året for skoleloven af 1814, hvor vi fik undervisningspligt. Dvs. alle skulle have undervisning. Før den tid var der også skole, men ikke for alle. I 14- 1500 tallene var det ikke normalt for almindelige bønders børn at gå i skole. Skolen var mere forbeholdt kirkens folk. I alt var der kun omkring 50 skoler i Danmark fordelt rundt omkring på forskellige klostre.

Med reformationens indførelse i 1539 oprettedes samtidig de såkaldte latinerskoler, hvor latin spillede en stor rolle. Latin var et nødvendigt sprog, for at kunne læse i bibelen, som endnu ikke var oversat til dansk. Som regel kunne børnene ikke læse, så det almindeligste var udenadslære f. Eks. af Den lille Katekismus. Læreren var som regel degnen, som var præstens hjælper og ofte var de ganske uegnede som lærere. Endnu var der ingen som var uddannet som lærer. Først i 1786 oprettedes den første seminarium. Latinerskolerne blev dog aldrig populære blandt den almene folk og langsomt lukkede mange af disse skoler igen. Skole var stadig kun for de få.

Bording Skole (Bording Kirkeby).

Bygningen lå vest for kirken.

Træerne er plantet af lærer Marquard Madsen,

der var lærer i Bording fra 1877 til 1916.

Billedet er fra omkring 1900.

I 1721 krævede kongen at der blev bygget 240 nye og ens skoler, hvor læreren kunne bo i den ene halvdel af bygningen. Og børnene skulle have to fag: katekismus og læsning. Det betød en fordobling af skoler på landet. Alligevel var der mange børn der aldrig kom i skole.

Men så kom skoleloven af 1814: ”Anordning for Almueskolevæsenet på landet i Danmark.” Sammen med en tilsvarende lov for købstæderne og en lov for København udgjorde det den første folkeskolelov i Danmark. I den

stod der blandt andet, at skolen (borgerskolen) skulle være for alle borgere og være gratis og at alle børn skulle have undervisning i 7 år fra 7-års alderen. Alle sogne skulle sørge for der fandtes skoler. Der skulle nedsættes en skolekommission blandt sognets ”forstandigste” mænd og præsten skulle være formand. Skolekommissionen skulle også forestå den nyindførte eksamen. Og det skulle ikke længere være degnen, der sørgede for undervisningen, men en lærer. Ofte var de to nyoprettede stillinger – kirkesanger og lærer – dog samlet i den samme person som før indbefattede degnen.

Grundet landets mange trængsler og stor fattigdom blandt bønder gik det stadig trægt med at få børnene placeret på skolebænkene. Først frem mod 1900 kom der virkelig gang i skolevæsenet.

Bording Skole (Bording Kirkeby)

som det så ud omkring 1920

På billedet ses lærer Esbjerg og frue.

I Bording forbedredes skolesystemet dog rimelig hurtigt takket være pastor Hansen, Bording.

I Bording havde degnen sammen med en omgangslærer holdt skole siden 1741. Måske endnu før har der været skole.

Men allerede året efter den nye skolelov i 1814 afskaffedes degneordningen og da degnen Mathias Jacob Lassen døde i 1816 antoges kortvarig Kristen Kristensen Lidgaard et år og derefter blev seminaruddannede Oluf Gosvig ansat. Han var der de næste 10 år. Omkring 1818 blev der bygget helt nyt degnebolig med skolestue. Sognet blev delt i tre skoledistrikter, en søndre, en nordre og hoveddistrikt omkring Bording Kirke med skolebygning lige ved siden af kirken. I 1827 udvidedes til 1 hovedskole og 3 biskoler. I hoveddistriktet var der ca. 26 skolepligtige børn. De skulle gå i skole fra november til april.

I 1836 var der 50 skolepligtige børn i Bording skoledistrikt som bestod af Bording By (Bording Kirkeby), Hestlund, Brunbjerg, Nørlund og Bording Mølle.

En ny skole blev bygget i 1860, bygget efter samme model som den forgående med skolestue i den en ende af huset og bolig i den anden. Bygningen der lå lige vest for kirken virkede som skole frem til 1944, hvor Bording og Ravnholt skoledistrikter blev sammenlagt og en ny skole blev bygget i Hestlund.

Indgangspartiet til Bording Skole(Bording Kirkeby),

som det så ud i 1944, hvor skolen blev nedlagt.

Skolevæsenet i Bording fulgte nogenlunde med i den udviklingen samfundet ønskede, men dog kun i den grad som sognet kunne byde. En fremsynet præst var ikke nok. Økonomien skulle også være der. Som Pastor Henriksen udtalte engang (1848): Bording er et meget fattigt og vidtudstrakt hedesogn, der langt fra har evne til at lønne det fornødne antal duelige lærere. Børnene må nøjes med halv undervisningstid. Som følge heraf står oplysningen her i sognet på et meget lavt trin, hvis sørgelige følger heller ikke udebliver.”

Og rigtig var det, at lærerlønnen var en udgift for sognet og rigtig var det at børnenes arbejdskraft var så vigtigt, at skolegang kun fandt sted om vinteren.

Hele skolevæsenet bedredes dog i den sidste halvdel af det 19. århundrede - også i Bording Sogn. Herom senere.

Bording Skole (Bording Kirkeby).

Personerne på billedet er fru Petra Marie Esbjerg

og døtrene Herdis og Johanne.

Billedet er taget den dag de flyttede i 1944.

Bent Hansen, Lokalhistorisk Arkiv Bording

oktober 2014.