bordinghistorie@gmail.com   © 2019  Bording Lokalhistoriske Forening

Rønkilde IV - Rønkildegård

February 10, 2016

 

Rønkildegårds ejerskab.

I omkring 200 år var gården ejet af samme slægt. Fra før 1744 - 1905

Ejerskab:

1585:

Hanns Matzen

1612:

Knud Nielsen (Ejer eller fæster)

1688:

Assessor Claus Lime, Fæster: Jens Sørensen

1692:

M. Heinemark (Enke efter C. Lime)

1744:

Niels Rønkilde – Niels Thomsen

1764 og 1787:

Thomas Nielsen (Søn)

1801:

Niels Thomassen - Thomsen(Søn)

Før 1820 - 1860:

Jeppe Christensen (Familie – svigersøn? Der var ingen sønner)

1860 - 1882:

Peder Jeppesen Søn

1882 - 1892:

Ane Cathrine Nielsen (P. Jeppesens enke)

1892 - 1905:

Niels Jepsen (Jeppesen) Søn

1905 - 1947:

Poul Kr. Poulsen

1947:

Laurits Klogborg

1947 - 1999:

Carl Svane Sørensen

1999 - 2011:

Jens Sørensen

2011 - 2011:

Vejdirektoratet

2011 -

Jørgen Kviesgaard

 

Engang bestod Rønkilde af mange gårde, hvoraf mange hed noget med Røn….
I dag kender vi kun Rønvang og Rønholm. Tidligere også navne som Rønlund og Rønqvist.
Engang hørte Rønkilde med til krongodset.
Engang var Rønkilde det største i sognet med 200 ha og omkring 90 indbyggere. – ifølge overleveringer.
Fra Bodholt skel i vest til Christianshede skel i øst.

Rønkildegård lå førhen placeret ca. 100 meter længere mod øst.
 

1585:
Rønkildegård er første gang nævnt i 1585 under navnet Rønnkielld og blev beboet af Hans Matzen. 
Samme Hans Matzen var kirkeværge ved Bording Kirke, og som sådan var det ham, som sammen med præsten Anders Jensen, rejste til Karup og købte den klokke, som i dag hænger i klokkestablen ved kirken.

o. 1612:
Ifølge ”Jordebog for Silkeborg len 1612-14 nr. 13,” var ejeren eller fæsteren af Rønnkield Knud Nielsen.

1688: 
Ifølge ”Jordebog for Bøvling amt 1688 Ginding Herred” var ejeren af Roenkield Gaard (Rønkilde) Proprietær Assessor Claus Lime. Han ejede også og boede på Ruballegård ved Horsens. 
Fæsteren af Roenkield var Jens Sørensen.

1692:
I en skøde- og plantekontrol for Viborg landsting fremgår det, at det er enken efter proprietær Assessor Claus lime M. Heinemark, der er ejer af Rønkilde Gaard.

 

 Poul Kr. Poulsen og hustruen Pouline i haven foran huset. 
Billedet er fra omkring 1930.

 

1744: 
Ifølge ”Sejlgård skifteprotokol 1739-1812” blev Niels Rønkilde i Bording den 23. november 1744 gift med en pige fra Paarup. Niels Rønkilde var hans kaldenavn. Egentlig hed han Niels Thomsen

1764:
Ifølge Kragelund Kirkebog blev Thomas Nielsen af Rønkilde og Anne Kierstine Pedersdatter af Skygge trolovede den 7. juni 1764. Den 7. september samme år blev de gift. Senere, 1787, kan ses i Folketællingen at Thomas Nielsen var 48 år og enkemand. Desuden nævnes børnene: Gertrud Thomasdatter 14 år, og Niels Thomsen 8 år. 

1801:
Ifølge Folketællingen i 1801 var sønnen Niels Thomsen (Thomassen) nu blevet 22 år, var ugift og ejer af Rønkildegaard. Senere blev han dog gift og fik nogle pigebørn.

Før 1820-1860: 
Ifølge Folketællingen i 1834 er gården nu ejet af Jeppe Kristensen. Hans kone var Olivia Madsdatter. De havde børnene: Mads, Christen, Ane Marie Jepsdatter, Peder Jeppesen og Anders. Sandsynligvis blev Jeppe Kristensen ejer af Rønkilde Gaard allerede før 1820.
Jeppe Kristensen var i familie med Niels Thomsen.
Sønnen Peder Jeppesen deltog i 1950 i krigstjeneste.

1860-1882:
Sønnen, Peder Jeppesen, overtager gården i 1860. Han er da 33 år. Salgspris er 1000 rigsdaler. Jeppe Kristensen og Olivia bor dog ifølge Folketællingen i 1860 dog stadig på gården. 
Ifølge folketællingen i 1870 var Peder Jeppesen 46 år, blevet gift med Ane Katrine Nielsen, 36 år, og de har fået børnene: Niels, Olivia, Karen Maria, Jep Christian og Andreas Christian. Senere fik de også børnene Kristine og Otte Krestian. 
I 1860erne og 1870erne sælges eller bortlejes en del af Rønkildegårds jorde og flere gårde opstår i området.

1882-1892: 
I 1882 dør Peder Jeppesen 54 år gammel af en sygdom i underlivet og enken Ane Katrine Nielsen driver gården videre med hjælp fra nogle af sønnerne.

1892-1905:
I 1892 overtager sønnen Niels Jepsen gården. Moderen bliver dog boende. I 1905 sælger han gården til Poul Kristian Poulsen for den netto sum af 13.000 kr. ligesom der bliver aftalt en aftægtsordning for moderen. 
En lang periode hvor Rønkildegård var ejet af samme slægt var nu slut.

1905-1947:
Bygningerne som vi ser dem i dag blev bygget af Poul Chr. Poulsen i 1922. Arkitekten var en bror til ejeren. Det var arkitektens første projekt. – Et stort og flot projekt, som vi senere vil se nærmere på. Poul Chr. Poulsen og hustruen Pouline fik ingen børn.

 

Gudrun og Carl Svane Sørensen.


1947:
I 1947 solgte Poul Kr. Poulsen og Pouline gården til Laurits og Anna Klogborg. De boede der kun i halv andet år, hvorefter de solgte gården til Carl Svane Sørensen. 

 

1948 - 1999
Carl Svane Sørensen og hustruen Gudrun Svane Sørensen fik et langt liv på gården. De fik børnene Bent Sørensen, Karen Johanne og Jens Sørensen.

1999 - 2011
Efter Carl Svane Sørensens død i 1992 drev sønnen, Jens Sørensen, gården videre og overtog den i 1999, hvorefter Han og hustruen Birgit renoverede gården flot. 
Sammen har de fået datteren Adrianne. 
Da den nye motorvej fra Herning til Århus blev projekteret og bygget lige tværs igennem Rønkildegårds jordliggende valgte Jens Sørensen at sælge gården til Vejdirektoratet.

 

2011 - 
Senere købte nabosønnen Jørgen Kviesgård gården. Han og hustruen Janne bor der i dag sammen med deres 4 børn Andreas, Katrine, Rebekka og Regitze. De driver Rønkildegård sammen med gården på den anden side af motorvejen.
 

 Birgit og Jens Sørensen

 

Tak for mange oplysninger indsamlet og videregivet af Svend Ivan Jørgensen, Bording og Jens Sørensen, Ikast

Lokalhistorisk Arkiv Bording 
Januar 2013.
 

Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now